Tag Archives: Farmer Update

Googles Panda Update rammer UK

Da Google i februar lancerede Panda opdateringen (også kaldet Farmer efter Danny Sullivan) så vi ingen ændringer i Danmark. Det har en naturlig forklaring, opdateringen var kun rettet mod USA. I går blev opdateringen så international og har i første omgang ramt alle engelsksprogede lande, herunder, selvfølgelig UK.

Panda opdateringen har ikke overraskende nogenlunde samme effekt i UK som den har haft i USA, og det er større prissammenligningsportaler og sites som ehow.co.uk som er blevet hårdest ramt, mens ebay.co.ok og techcrunch.com kommer ud som vindere.

Når Panda engang, inden så længe, kommer til Danmark, bliver det spændende at se hvordan det kommer til at påvirke søgeresultaterne. Vil store danske prissammenligningssites som edbpriser.dk og kelkoo.dk blive ramt? Hvordan vil blogs som hovedsageligt benyttes som link netværk blive ramt og hvem bliver de store vindere. Specielt er jeg spændt på et site som amino.dk, so både har rigtig meget solidt indhold og en lang række posts med såkaldte "me too" svar, som jeg i hvert fald forestiller mig vil ryge ind under sider som ikke har den store værdi for brugerne.

Search Engine Watch har en lænere artikel om de foreløbige effekter af Panda i UK, baseret på data fra Searchmetrics.